Fredensborg skole

10. klasse

Velkommen


Vi inviterer dig til et år, hvor du er i centrum i et fællesskab, du skaber sammen med andre unge, som har forskellige baggrunde, men som er friske på at skabe noget nyt

VI ØNSKER AT GIVE DIG EN
SOLID OG RELEVANT BALLAST,
SOM DU KAN BYGGE VIDERE
PÅ I DINE FREMTIDIGE VALG.

Der er mange måder at lære på.

Der er mange måder at lære på. Der er flere veje til målet i 10. klasse Fredensborg. Er du kreativ, boglig, indadvendt eller udadvendt? Hos os kan du finde dine styrker og blive bedre til at bruge dem. Vi har lige så meget fokus på trivsel som på faglighed, for stærke fællesskaber giver stærke mennesker.

Positive relationer er helt afgørende for alle. Det gælder for både lærere og elever. Vi styrker din trivsel og personlige udvikling, så du får et stærkere fundament for faglige udvikling. Så står du godt rustet til fremtiden.

Anderledes undervisning


en mulighed for at arbejde både kreativt, praktisk og bogligt – på tværs af flere fag.

temabaseret undervisning

I 10. klasse er det meste af vores undervisning temabaseret. De opgaver vi arbejder med, er meget konkrete, så opgaverne er til at forstå og arbejde med. Vores temabaserede undervisning skal give mening for vores elever. Vores elever kan forbinde temaerne med noget, som alle elever kan forholde sig til og som er aktuelt.

Et godt eksempel er vores temaforløb om kortfilm og filmiske virkemidler. Udgangspunktet er, at det er et relevant tema i forhold til afgangsprøverne (fagligt relevant), vi gør det konkret ved, at eleverne skal producere en kortfilm på baggrund af den viden, de har fået om film og filmiske virkemidler(håndterbart). Kombinationen af det teoretiske og det praktiske gør hele forløbet for eleven meningsfuld.Målet med vores temabaserede undervisning er, at du skal få succesoplevelser og blive stolt af det arbejde, du laver. På den måde udvikler du dig personligt og præsterer bedre fagligt.

KREATIVITET

UDVIKLING

STOLTHED

10.klasse FREDENSBORG

FØLG OS PÅ FACEBOOK

Kontakt
Telefon. 72562616

Mail. sisj@fredensborg.dk

10. klasse
Fredensborg skole
Humlebækvej 10
3480 Fredensborg